Når du leder efter information om fiberindholdet i fødevarer, kan du støde på forskellige data. Det specifikke indhold af kostfibre i mad afhænger af mange faktorer - klimatiske forhold under vækst, produkttype, modenhed under høst osv. Derfor er det nødvendigt at tage indholdsindikatorerne som vejledende.
Hvor skal man kigge efter fiber?
Det er meget vanskeligt at beregne fiberindholdet i kosten, men det er vigtigt at kende fødevarer med en høj procentdel fiber. De fleste kostfibre findes i klid (ca. 45 g pr. 100 g produkt). Sojabønner, bønner, ærter, valmuefrø, hvedekim rig på dette stof (ca. 15 g pr. 100 g produkt). Hele kornbrød indeholder ca. 10 gram fiber pr. 100 gram. artiskokker, havregryn, linser og tørrede figner.
Fibermenu (ca. 20 g):
Morgenmad: skive fuldkornsbrød, cottage cheese, tomater, usødet frugt te - indholdet af kostfibre er ca. 5,5 g.
Eftermiddagsmad: hvid yoghurt med banan og en håndfuld nødder - fiberindholdet er ca. 3 g.
Aftensmad: ærtesuppe, bagt laks med urter, kartofler, grøntsagssalat (rød peber, tomater, radiser) - fiberindhold ca. 5 g.
Anden eftermiddags snack: æblefiberindhold ca. 3 g.
Middag: vegetabilsk risotto - fiberindhold ca. 3,5 g.
Fiber som kosttilskud
Kostfibre kan tages som et kosttilskud, der sælges på apoteker eller helsekostforretninger. Til produktion af denne type fibre anvendes æbleskal, tang eller korn mest.
Når du tager et kosttilskud, er det altid vigtigt at følge producentens anbefalinger, især ikke at overskride den anbefalede daglige dosis. For at fiber skal fuldt ud udføre sin funktion i tarmen, har den som regel brug for væske, så tilskuddet skal tages med et glas vand.
Ifølge eksperter tilrådes det at kombinere fiber i form af et kosttilskud med fiber i sin naturlige form (grøntsager, korn osv.).
Opløselig og uopløselig - hvad er forskellen?
Fiber er opdelt i opløselig og uopløselig. Hvad er forskellen mellem dem?
Opløselig fiber: Findes hovedsageligt i frugt, bælgfrugter og kartofler. Delvist absorberet i tarmen og fungerer som præbiotisk (dvs. fremmer væksten eller aktiviteten af tarmmikrofloraen). For stort forbrug kan reducere absorptionen af mineraler (calcium, jern, zink).
Uopløselig fiber: Findes i grøntsager, fuldkornsbrød og klid. Øger afføringsvolumenet i tyktarmen, som det renser. Derfor fungerer det som en forebyggelse af en række "civilisationssygdomme", inkl. tyktarmskræft.
Selvfølgelig med hensyn til fiber skal selvfølgelig reglen om "lige nok" følges. Ifølge eksperter kan spisning af mere end 60 gram fiber føre til en række komplikationer. Ud over mavesmerter kan det føre til en krænkelse af absorptionen af essentielle sporstoffer, såsom calcium, jern eller magnesium.
Slik80
|